Sverige
Datum
Antal gäster

Havarthigaarden

Fire bygninger og fire forskellige fester på den historiske gård

10-130 gästerSittande vid servering
Stänger kl. 02:00
Vinduer og døre holdes lukket fra kl. 23.00, musikken skal dæmpes kl. 01.00 og gæster skal forlade området senest kl. 02.00. Lejer skal have ryddet og forladt lokalet kl. 05.00 på hverdage og senest kl. 15.00 om søndagen ved weekendleje.

Vivian Nyholm, adm. / Jens Møller Andersen

Forvalter

Ring 010 202 23 43 Och få hjälp med din bokning

Skal du giftes, konfirmeres, markere en livsbegivenhed eller bare have en god fest?

… det skal du vel, når du nu sidder hér og klikker.

På den stemningsfyldte gård midt i naturskønne omgivelser finder du fire ganske forskellige lokaler, og med stor sandsynlighed et, der passer til netop din fest og dit temperament.

Frie tøjler – og personlig service.

Hér på gården bestemmer du selv – du gør det også selv, medmindre du beder os om at gøre det for dig. Vi er hverken bundet af restauratører eller udlejningsselskaber, så du har frit spil.

Vi står selvfølgelig til rådighed med vejledning, erfaring og gode idéer, og du kan tilkøbe catering, dekoration, praktisk assistance – eller det hele, som vi enten selv leverer, eller finder hos vore nøje udvalgte samarbejdspartnere.

Til vore smukke unge mennesker: "Desværre, vi udlejer ikke vore lokaler til ungdomsfester, studenterfester og lignende." Begrundelsen findes nedenfor under Betingelser og Vilkår. 

Fokus på hållbarhet

Den selvejende institution arbejder målrettet for bæredygtighed. Vi har iværksat et større projekt omkring biodiversitet i vores have under mottoet: Vild Pæn Have. Projektet skal dels danne ramme om sociale relationer dels tjene som inspiration til gæster samt borgere i omegnen. På nuværende tidspunkt er der udlagt en mindre udstillingshave, som danner afsæt for projektet.

Derfor er indkransningen af haven vildtvoksende - med vilje. Vi benytter naturligvis ingen sprøjtemidler, men ligger på knæ for at fjerne ukrudt.

Vi sorterer naturligvis affald, og har gjort det længe inden det blev et krav. Det beder vi naturligvis vore gæster om at følge, og det lykkes i en vis udstrækning.

Ydermere udskifter vi løbende lyskilder, og køber udelukkende grøn el., og vi er netop ved at få monteret et solcelleanlæg, som kan dække ca. halvdelen af vores elforbrug. Ydermere indkøber vi udelukkende grøn el.

4 olika

Prispaket

  • Leje af Lokale A

    från 5.932 kr

  • Leje af Lokale B

    från 5.932 kr

  • Leje af Lokale C

    från 11.318 kr

  • Leje af Lokale D

    från 5.932 kr

4 olika

Lokaler

Faciliteter

  1. Gratis platser90

Relevanta platser i närheten

Övernattningsmöjligheter
Comwell, Kongevejen 495A, 2840 Holte
3.4 km
Living Suites, Rundforbivej 295, 2850 Nærum
4.6 km
DCU-Camping Nærum, Ravnebakken, Langebjerg 5, 2850 Nærum
5.5 km
Hotel-b, Birkerød Kongevej 102, 3400 Birkerød
5.8 km
Hotel Marina, Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk
6.3 km
Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
7.8 km
Zleep Hotel Lyngby, Lundtoftegårdsvej 12, 2800 Kongens Lyngb
8.4 km
Aktiviteter och sevärdheter
Kirkeskoven
200 m
Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
1.8 km
Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby
5.1 km
Transportmöjligheter och parkering
Gratis p-plats: Havarthivej 6, 2840 Holte
1 m
Busshållplats: Sydskrænten, Havarthigaarden (Øverødvej), 2840 Holte
200 m
Tågstation: Holte, Holte Stationsvej 36, 2840 Holte
2.5 km

Plats

Havarthivej 6, 2840 Holte, Danmark

Villkor för Havarthigaarden

Vi glæder os over at kunne byde dig og dine gæster velkomne på gården, hvor vi selvfølgelig har nogle:

 

Lejebetingelser

 

Havarthigaardens bestyrelse har fastlagt nedenstående regler af hensyn til gårdens brugere og naboer, såvel som for gårdens ve og vel. Betingelserne hér udgør en del af lejekontrakten.

 

Havarthigaarden er beliggende ud til Søllerød naturpark mod øst, Søllerød Kirkeskov mod syd, men har parcelhuse til vest og nord, hvorfor vi har et særligt hensyn at tage

Af samme grund udlejer vi ikke lokaler til klasse-, studenter- eller ungdomsfester.

 

Forberedelse:

  •  Nøgler til lokalerne udleveres på Havarthigaardens kontor i henhold til kontrakt. NB! Check venligst tidspunkt for afhentning af nøgler!
  •  Som lejer er man forpligtiget til at vise hensyn til andre – ikke mindst Havarthigaardens naboer, der ikke må påføres urimelige støjgener, hvilket lejer er forpligtet til at meddele sine gæster.
  •  Såfremt lejer ønsker at afholde mere end eet selskab inden for samme lejeperiode, beregner vi et tillæg for slitage, ekstra rengøring, strøm, vand mm., og dette skal på forhånd aftales med administrationen.
  • Det er ikke tilladt at slå søm, skruer etc. i vægge og lofter, ej heller at benytte tape, som kan beskadige flader – herunder særligt gaffer tape og nanotape
  •  Borde og stole må ikke fjernes fra lokalerne eller benyttes til udendørs brug.
  • Vores udendørs faciliteter er for alle gårdens brugere. Det er kun tilladt at opstille pavilloner og lignende med administrationens skriftlige accept.
  • Rygning er KUN tilladt udendørs.
  • Det er ikke tilladt at benytte fyrværkeri eller konfettirør i forbindelse med leje af Havarthigaarden. Sidstnævnte er for det første unødig belastning af miljøet i form af unedbrydelig plastik, for det andet umuligt at slippe af med i lokaler såvel som udendørs.

 

Køkkenfaciliteter:

 

I hvert afsnit er der anretter-køkken. Bemærk:

  • Der forefindes ingen gryder, potter, pander og tagting, ligesom der i A, B og D kun i ringe omfang findes skåle og fade. Køkkenerne er som sagt anretterkøkkener, og må ikke anvendes til produktion af mad.
  • Der udleveres en ”startpakke” i form af et par klude og et par affaldssække.
  • Såfremt lejer har indgået aftale med en kok eller et cateringfirma, er det udlejers ufravigelige pligt at oplyse vedkommende om køkkenforholdene for at afstemme forventningerne.

 

Andet:

I lokale D kan vinduerne mod naboerne ikke åbnes. Til gengæld findes der en dør ind mod gårdspladsen som kan åbnes, og der er desuden et udsugningsanlæg, som tændes fra garderoben.

 

Borde og stole i lokalerne findes som følger:

A.   Rektangulære borde 70 x 140, runde borde Ø 152 cm samt fire borde 80*120

B.   Runde borde Ø 152 cm samt rektangulære borde 70x140

C.   Runde borde Ø 152 cm samt buffetborde 100x200 cm

D.   Rektangulære borde 76 x 152 cm

Parkering

Havarthigaarden råder over et rimeligt antal P-pladser, hvoraf de fleste findes på gårdens bagside. Derudover findes en offentlig P-plads ca. 100m. øst for gården ved Øverødvej.

·        Det er ikke tilladt for gårdens gæster at parkere på Havarthivej!

 

Afslutning

·        Kl. 23,00 skal døre og vinduer lukkes.

·        Kl. 01.00 skal musikken dæmpes eller standses.

·        Kl. 02.00 skal gæsterne forlade gården.

 

Oprydning:

·        De lejede lokaler afleveres i samme pæne stand, som de modtages.

·        Medbragte effekter skal fjernes ved lejemålets ophør.

 

Tjekliste:

¨ Borde og stole anbringes i depoter jf. instruktion. (i afs. A. stilles borde og stole i rummet ved siden af køkkenet).

¨ Køkkenet ordnes – bordplader afvaskes og låger/skuffer aftørres, hvis der er spildt.

¨ Servicet afleveres vasket, sorteret og genanbragt i tilhørende skabe og skuffer.

¨ Ovnen rengøres efter brug.

 

¨ Gulvene fejes eller støvsuges.

¨ Hvis der er spildt slush ice, sodavand eller andet med højt sukkerindhold, skal området vaskes HELT af, og det er klogt at gøre det med det samme!

 

¨ Alt affald skal sorteres og anbringes i de afmærkede containere under halvtaget i gårdens nordvestlige hjørne. Max 2 sække restaffald pr udlejning – resten skal man selv bortskaffe.

¨ Flasker og glas smides i flaskecontainer ved indkørslen til Havarthigaarden

 

¨ Alle vinduer og adgangsdøre til bygningerne lukkes og låses. Er der hejst flag, skal de tages ned inden solnedgang.

 

·        Havarthigaardens rengøringspersonel rengør toiletterne og vasker gulvene, men væsentlig tilsmudsning skal lejer selv bringe i orden.

 

Evt. Manglende oprydning/rengøring vil medføre en ekstra regning på kr. 360,- pr. påbegyndt time

 

 

Skader mv.

·        Som lejer er man pligtig til at erstatte evt. skader på bygninger, inventar mv. – samt udstillede genstande.

 

·        Erstatning for evt. skader på gårdens inventar, vil blive opkrævet efterfølgende.

 

·        Havarthigaardens forsikring dækker hverken tyveri af, eller skade på, lejers medbragte ejendele.

 

·        Ved større skader, så som ledningsbrud, ituslåede vinduer/døre, kan Brandvæsenets vagtcentral kontaktes, for udbedring af skaderne, på tlf. 45 80 33 55.

 

Det understreges at udkørsel fra vagtcentralen, eller gården eget personale, sker på lejers regning, såfremt den opståede skade er forvoldt af lejer eller dennes gæster.

Ved fejlbetjening af alarmen i bygning A og C, vil alarmudkaldet ligeledes ske for lejers regning. 

 

Wifi: Havarthi_guest Kode: hannenielsen

 

Vi er dog helt sikre på, at alt går som smurt.

 

God fest.

Venlig hilsen Havarthigaarden

Ingen bindning eller betalning

Inspiration

Få inspiration till ditt nästa evenemang

Jag hjälper dig gärna att hitta rätt ställe för ditt event.

Peter BrinchCustomer success manager

Börja din sökning och hitta den perfekta platsen för ditt nästa evenemang.